Har du hørt, at der er en ny EU-persondataforordning og den nye danske persondatalov (også kaldet GDPR), som begge trådte i kraft 25. maj 2018?
Nej?
Denne nye persondataforordning og persondatalov gælder for alle danske virksomheder, som på en eller anden måde har berøring med persondata. Lyder det sjovt? Nej. Lyder det relevant? Måske.
Nu tænker du sikkert...
"Persondataforordningen er ikke relevant for min virksomhed. Vi har ingen persondata! Vi er bare en mindre eller mellemstor virksomhed, så det er slet ikke relevant for os – det er sådan noget, store virksomheder skal have styr på."
Desværre er det oftest ikke helt så simpelt. Sagen er nemlig, at persondata er et meget bredt område, som dækker rigtigt mange informationer, som vi ikke umiddelbart tænker på som værende persondata til dagligt.
Persondata kunne f.eks. være:
- Navn og kontaktoplysninger
- Jobansøgninger
- CV’er
- Personlige interesser
- Sygedage
Og bemærk, at dette gælder for alle personer, din virksomhed har oplysninger om. Altså både kunder, personer hos andre virksomheder og medarbejdere. Så selv om du er en tømrervirksomhed, mindre rengøringsselskab, app-udvikler eller noget helt fjerde, kan det være relevant for din virksomhed.
Lov om persondata er ikke noget nyt i Danmark eller Europa, men det er nyt, at dette regelsæt er blevet forankret ud af EU og dermed forholdsvis ensartet i hele EU, som persondataforordningen. Dette betyder, at der er visse nye regler, begreber og dokumentationskrav – og ikke mindst bøder – som kan løbe op i 20 mio. EUR eller 4% af virksomhedens omsætning. Så persondataforordningen og persondataloven er noget alle skal tage stilling til - langt de fleste virksomheder persondata om medarbejdere og/eller kunder
